Den mesenchymale grundsubstans og bindevævets kollagene fibre udgør legemets extracellulære matrix som forlener os med væv der danner form, hold og støtte for alle kroppens funktioner. Særlig opmærksomhed tiltrækker sig her det bløde bindevæv.

Bindevævets betydning


Først i nyere tid har den medicinske forskning opdaget bindevævets unikke betydning for kroppens sundhed, regeneration og funktionalitet.

Det er bindevævet der sørger for at alle organer og kropsstrukturer er placeret korrekt i forhold til det indre kropsskema, og uden sundt udviklet bindevæv vil alle knogler, led og muskler hæmmes eller helt stoppes i deres normale funktion. Alle vore kropsstrukturer har nemlig deres hæfte- og holdepunkt i bindevævet.

"Det superficielle og det dybe fascia (på dansk: bindevæv) er to lag der omgiver hele legemet indadtil, på samme måde som huden gør det udadtil. Bindevævet er et fletværk uden begyndelse og uden ende og enhver muskel og ethvert organ bor i et hus af bindevæv. Bindevævet er kroppens strukturgivende organ, men det skænker ikke kun den samlede krop form og struktur, det samler og adskiller også kroppens enkelte elementer og lader dem glide og bevæge sig frit indbyrdes." (Dirk Beckmann)

Uden bindevævet kunne vi ikke opretholde vores oprejste stilling og vor frie gang. For at opnå en forståelse af dette kan det være nyttigt at forestille sig en globus med længde- og breddegrader. Hvis man kunne tage luften ud af globussen, så ville dens lige cirkulære linjer begynde at miste deres form og krydse hinanden hulter til bulter. Det er præcis det vi finder hos personer med en dårligt udviklet bindevævsstruktur. På grund af den almene svækkelse af bindevæv forskydes knoglernes og leddenes relative stilling. Knogler og led har en støtte- og strukturgivende funktion. Hvis de taber deres indbyrdes orden og retning mister muskler og nerver også deres position, eftersom de følger skelettets struktur. Derved kan musklerne ikke virke som de skal og nerverne virker ikke længere hensigtsmæssigt tilbage på musklerne. Centralnervesystemet er derfor ikke i stand til at etablere, eller opretholde et normalt kropsskema og følgen er fejlstilling og alvorlig dysfunktion.


Men bindevævets betydning spænder langt videre. Nyere forskning viser således at bindevævet er den overordnede aktør i legemets evne til at regenerere og overvinde traumer og stress samt bekæmpe sygdomsangreb fra bakterier og ydre sygdomskim.
Anden forskning tyder på at det er bindevævet der er overordnet ansvarlig for kroppens selviagttagelse og ikke som hidtil antaget hjernen og centralnervesystemet. Strukturer i bindevævet der benævnes Fasciale Ruffini receptorer, er med deres direkte kobling til det vegetative nervesystem indgangsporten til den lokale selvregulation i kroppens væv. (Van der Waal 2010)


Nogle bindevævsformer har en næsten ubegrænset bevægelighed og formår at udbedre skader selv i legemets yderste periferi.
"Vores samlede fasciesystem udgør en overordnet automatisk reparationsfunktion i legemet selv. Hyperbevægelige bindevævsceller genopretter alle vore rupturer hen over natten."(Robert Schleip)

Andre bindevævsstrukturer udmærker sig ved en forbløffende høj vandbinding og kan optage 10.000 gange deres egenvolumen og danner en intercellulær gel der modvirker kompression af vævet. Visse bindevævsstrukturer kan danne uendeligt lange tråde og kan opnå en molmasse på over 10 millioner. Det mest bemærkelsesværdige er at de kan nå frem til legemets kvæstelser på ganske kort tid og her igangsætte en reparation.
Bindevævet har således en central position i det vi kunne sammenfatte som kroppens homeostase: kroppens regeneration, opretholdelsen af centrale livsfunktioner og bevarelse af form og kropsskema. I forrige århundrede ledte man forgæves efter livskraftens sæde. Bindevævet giver os nu nøglen til forståelse af flere aspekter af kroppens livsfunktioner.

Det vil af det ovennævnte fremgå at et sundt og veludviklet bindevæv er meget vitalt for kroppens sundhed. Tilsvarende er sygdom og svækkelse af bindevævet ofte stærkt invaliderende.

Et ord der ofte kommer op når vi beskæftiger os med bindevævet er udtrykket "bindevævseventyret". Udtrykket dækker over den kendsgerning at præcis dér hvor videnskaben ikke forventede at finde noget interessant eller vigtigt, der fandt man nøglen til en lang række vigtige funktioner og fænomener.
Rigtig spændende blev det efterhånden som forskere og terapeuter begyndte at omsætte denne nye forskning til nye brugbare terapier og teknikker.
En af de forskere der i forvejen var længst fremme med at udforske det menneskelige bindevæv var russeren Leonid Blyum. Sammen med amerikaneren
Diane Vincentz grundlagde han træningsinstituttet ABR-dk og markerede sig snart inden for træning og rehabilitation med en lang række fine og holdbare resultater. Særligt tydeligt var dette med hensyn til behandlingen af hjerneskadede børn.

Man havde hidtil forestillet sig at legemets styrke var et resultat af muskler og knoglers samarbejde. Men selv om man trænede intensivt med de hjerneskadede børn så opnåede man kun små og forbigående resultater. Ofte blev børnenes muskler stive og mere og mere spastiske og kroppen blev tiltagende deform efterhånden som barnet blev ældre. Nye aktører meldte sig på scenen men det var ofte gammel vin på nye flasker. Det var gamle traditionelle koncepter for træning præsenteret i ny high tech indpakning og der skete intet andet end at vigtig tid gik tabt i barnets udvikling.
Leonid Blyum ville noget nyt. Det var tidligt gået op for ham at børns sunde udvikling er tæt knyttet til kroppens sunde og harmoniske vækst. Han så at den sjælelige og mentale udvikling var afhængig af den legemlige bevægelighed og at denne bevægelighed var hæmmet af en udtalt mangel på væv i kroppen.
Han så at at alle forsøg på at optræne børn med cerebrale skader mislykkedes på grund af mangelfuldt udviklede vævsstrukturer og at det derfor frem for alt drejede sig om at bygge barnets bindevæv op. Uden et sundt bindevæv kunne hverken muskler eller knogler få den nødvendige støtte, det nødvendige hold.

Svend Erik Ibsen Houlberg ABR-denmark

  

Books

Links

  • A most valuable Homepage where one can find endless information about Fascia is Dr. Robert Schleip’s (Robert Schleip>Dr. biol.hum. Dipl.Psych.) webpage: http://www.somatics.de/.